
Agger

Agger

Agger
Agger ligger smukt på den danske vestkyst i den sydlige del af Nationalpark Thy. Her finder du unik natur, brede hvide sandstrande og et enestående dyre- og fugleliv på Agger Tange – et paradis for naturelskere.
Hvad enten du er til aktiv ferie, vandreferie, golfferie eller solferie, så finder du det her i området. Vi har samlet en række oplevelser lokalområdet, som du kan lade dig inspirere af eller bruge til at planlægge din ferie i Agger Tange. Læs også mere om oplevelser i Thy eller ved Limfjorden.
Hver sommer tiltrækker Agger mange gæster med den unikke placering ved både hav, sø, skov og fjord. Mod syd fortsætter stranden ned i fuglereservatet, Agger Tange, og mod nord ligger Nationalpark Thy med sine smukke søer, hedeområder og klitplantager
Kommer du med færgen fra Thyborøn til Agger Tange, er der god mulighed for at se den spættede sæl. I lystbådehavnen finder du blandt andet lystfiskerbutik og sommerrestaurant.
Besøg også Aggers lille idylliske kirke, som flere gange er flyttet på grund af sandflugt.
Informationscenteret Svanholmhus
På Agger Tange finder ud også informationscentret "Svaneholmhus", som ligger helt nede på sydspidsen af tangen. Her kan du få en pause langt væk fra det hele. Kom hertil både i bil, til fods, på cykel, i kajak eller i båd.
Det lille center er fremført bæredygtigt og i harmoni med de rå omgivelser. I huset kan du fordybe dig i områdets natur. Læs om kystlagunen og strandengene, planterne og fuglene på Agger Tange. Få svar på dine spørgsmål om Nationalpark Thy ved hjælp af interaktive skærme.
Svanholmhus er et godt udgangspunkt for et besøg i Nationalpark Thy. Find vandretursfoldere mm. i centret.
Aktiv ferie
For den aktivt ferierende tilbyder Agger Tange nogle helt specielle forhold, du ikke finder andre steder i landet. Og er du bidt af en gal windsurfer, har du en helt unik mulighed for at surfe på en af verdens bedste surf-strækninger. Foretrækker du vandet en smule mere “tørt”, er der rig mulighed for at sejle, hvilket også kan kombineres med fiskeri.
Er du til fast grund under fødderne, er der rig mulighed for at se den smukke natur ved Agger Tange gennem fx cykling, vandring eller ridning. Hele Nationalpark Thy gennemskæres af små stier og veje, uden at det går ud over den storslåede natur.
Gå for eksempel fra Agger til Stenbjerg, forbi Lodbjerg fyr med den smukke udsigt, ad redningsvejen over den fredede Lyngby Hede og slut af ved fiskerlejet Stenbjerg. En tur på ca. 19 km som kræver en god kondition. Eller hop på cykelstien fra Agger Tange, som fortsætter langs Vesterhavet hele vejen til Bulbjerg – mere end 100 km.
De Sorte Huse og Fiskerhuset
Oplev også de såkaldte ”De Sorte Huse”, hvor du kan blive klog på områdets og kystsikringens historie. De Sorte Huse er en kulturperle med udstilling om byens og fiskeriets historie, men også adskillige kulturelle arrangementer. Der findes også et "madpakkehus".
Fiskerhuset i Agger formidler Aggers historie, levevilkår og byggeskik på Vestkysten. Huset er fredet og de små lavloftede rum har en særlig atmosfære. Man går ud fra at huset Fiskerhuset er bygget i 1749, da dette årstal er indskåret i skabslågen i køkkenet, som derfor ses som husets dåbsattest. Der findes særudstilling i anneks, bl.a. om livet i Agger og byggeskik i Thy i 1800-tallet.
Golf
Ønsker du at spille golf, byder området på virkelig gode og udfordrende golfbaner – med varierende sværhedsgrad.
Fælles for dem alle er, at de tilbyder golf kombineret med den friske duft at saltvand i næsen.
Besøg for eksempel Sydthy Golfklub mellem Hurup og Vestervig, der har en 18-hullers golfbane af høj kvalitet, en 6-hullers par 3-bane, en driving range, en indspilsgreen og en puttinggreen.
Danmarks længste handicapsti
Agger har Danmarks længste handicapsti. Fra parkeringspladsen ved klitterne for enden af Vesterhavsgade, går stien op på klitten, hvorefter du enten kan tage til venstre eller højre.
Mod venstre kommer du på asfaltvej i retning af Agger Tange, den sydligste del af Nationalpark Thy, hvor du i fuglereservatet kan iagttage fugle på alle årstider. Drejer du til højre, er du på vej mod Lodbjerg Fyr, der kan anes i det fjerne, og hvor Flade Sø ligger lige bagved klitterne.
JyllandsAkvariet & Thysafari
I JyllandsAkvariet kan du se, mærke og opleve et bredt udvalg af de mange forskellige fisk, der lever i Nordsøen og Limfjorden.
Her kan du komme helt tæt på fiskene i de mange rørebassiner med spændende fisk, krabber og andre skaldyr. Tør du klappe en haj på hovedet, holde en krabbe i hånden og stryge en rokke over ryggen?
I Thyborøn har du også mulighed for at tage på safari. Du kan tage med på både ravsafari, sælsafari, østerssafari eller fiskepasserens traktortur.
FAKTA OM JYLLANDSAKVARIET