Betalingsbetingelser | Agger Tange Feriecenter

1 uge fra 2.995 danske kroner

Priser fra 1.995 DKK pr uge
Se prisliste »
- kan også lejes for enkeltdage

Seniorrabat 15 %

gælder personer over 60 år
undtagen ugerne 26-33

Betalingsbetingelser

Betaling

Når du har bestilt dit ophold, modtager du en reservationsbekræftelse på email.
Du skal betale 25% af totalbeløbet som forskudsbetaling, straks du modtager lejebeviset. Restbeløbet skal være Agger Tange Feriecenter i hænde senest 30 dage før lejemålets påbegyndelse. Bestillingen er bindende for dig, når forskudsbeløbet er betalt, og for Agger Tange Feriecenter når vi modtager forskudsbeløbet.
Ved bestilling mindre end 30 dage før ankomstdato skal totalbeløbet indbetales straks ved modtagelse af lejebeviset. Indbetales totalbeløbet ikke som angivet ovenfor, er Agger Tange Feriecenter berettiget til at annullere lejemålet uden tilbagebetaling af tidligere indbetalt beløb.

Betaling for forbrug

Alle priser er inkl. vandafgifter.
Energiomkostninger betales ved afrejse.

Afbestillingsforsikring

Agger Tange Feriecenter kan desværre ikke tilbyde en afbestillingsforsikring. Vi anbefaler dig at kontakte dit eget forsikringsselskab for information, før du betaler 1. rate.

Ændringer

For ændringer af lejeaftalen betales et ekspeditionsgebyr. Ændringer, der bevirker udskydelse af aftalt lejeperiode eller ændringer, som foretages mindre end 14 dage før ankomst, er at betragte som afbestilling og ny bestilling.

Afbestilling

Afbestiller du mere end 30 dage før ankomst, tilbagebetales forskudsbeløbet med fradrag af 15% af det samlede lejebeløb.
Afbestiller du mindre end 30 dage, men mere end 14 dage før ankomst, tilbagebetales 50% af lejebeløbet.
Afbestiller du 14 dage eller mindre før ankomst, tilbagebetales intet.

Force majeure

Såfremt opholdet forhindres pga. force majeure (naturkatastrofer, strejke, krigshandlinger, optøjer og lignende) er Agger Tange Feriecenter ikke erstatningspligtig for afbrudte eller ikke gennemførte ophold.
Agger Tange Feriecenter er forpligtet til hurtigst muligt at underrette dig, hvis lejemålet aflyses eller afbrydes grundet force majeure.

Rabatformer

Der kan kun ydes een rabatform pr. ophold.

Sommerferie ved vestkysten | Webdesign: 5i media