Naturen omkring Agger Tange, en del af Nationalpark Thy, er som skabt til den aktive vandrer. Hele nationalparken gennemskæres af små stier og veje, uden at det på nogen måde går ud over den storslåede natur.
Der findes hundredvis af ruter rundt i området, og der er noget for begyndere, let øvede og dygtige vandrere.
Thy Turistbureau har lavet en top 10 liste over deres favoritruter.
Læs mere her
Det unikke vejrlig langs med Vesterhavet stiller specielle krav til dyre- og plantelivet her. Du finder næppe orkid√©er langs vandreruterne, men til gengæld vil du opleve blomster, urter, buske, træer og et dyreliv, der ikke ses andre steder i Danmark – nogle af dem kan du endda slet ikke finde andre steder i verden!
Dette har blandt andet været årsag til, at Nationalpark Thy i dag er fredet område, og den fantastiske natur er for evigt beskyttet, så også fremtidige generationer kan opleve den storslåede natur og de store vidder, du finder i Agger Tange.
Se film om planter i Nationalpark Thy